Er alt tilladt, hvis gud findes?

I sin leder i Kristelig Dagblad d. 11.4 fremstiller chefredaktør Erik Bjerager forholdet mellem videnskab og tro som en helt uproblematisk syntese.

Bjerager mener, at der er tale om to "perspektiver" med hver sine styrker og begrænsninger, noget jeg er enig i.

Alligevel er lederen unuanceret: For det første nævner Bjerager kun videnskabens begrænsinger, og "glemmer" troens. For det andet ignorerer han helt, at mange religiøse doktriner (f.eks. doktrinen om Jesu opstandelse påskesøndag) faktisk står i uforsonlig strid med det, der gælder som naturvidenskabens bedste teorier. ¨

Og ja: naturvidenskaben taler - modsat religionen - om "hypoteser" og "teorier" - sjældent om "sandheden".

Chefredaktøren abonnerer desuden på den meget udbredte, men også meget problematiske holdning: "uden religiøs tro, ingen moral". Han skriver: "Et samfund uden tro ender i gold materialisme. Det bliver et samfund uden moral og fornemmelse for rigtigt og forkert. Et samfund uden medlidenhed og uden håb."

Til dette må man for det første påpege, at religiøs tro så sandelig ikke er nogen garanti for udviklingen af medfølelse, håb og barmhjertighed (som jeg er enig i, at vi har brug for). Den slovenske filosof Slavoj Zizek hævder ligefrem, at Dostojevski ikke havde ret i, at hvis gud er ikke findes, er alt tilladt. Tværtimod kan det se ud som om, at hvis gud findes, er alt tilladt. Her tænker Zizek naturligvis på de mange overgreb, uretfærdigheder og krige, der i dette øjeblik udøves med guds fulde og hele tilladelse - om han altså findes og er almægtig.

For det andet må man henvise til de mange moralske handlinger, der udføres hver dag for menneskers skyld - ikke for guds eller profetens. I dette lys mener jeg egentlig, at der er noget højst umoralsk over at udelukke ikke-troende fra det moralske fællesskab. For det er det, der ligger i Bjeragers påstand om, at kun troende samfund er moralske samfund: Hvis vi, der ikke er religiøse i nogen traditionelt forstand, evnede at være kærlige og barmhjertige, kunne vi selvfølgelig også stifte kærlige og barmhjertige samfund. Men det mener chefredaktøren tydeligvis ikke at vi kan.

Som ikke-troende kunne jeg aldrig drømme om hævde, at religiøs tro eller troende som sådan skulle være blottet for moral - en absurd påstand (og "den der kaster med sten..."!).