Skal roboter erstatte vores lærere? Dansk arbejdsgiverforening må have spist søm

Platon, den antikke filosof, beskrev i sin berømte “hulelignelse” en gruppe mennesker, der holdes fanget i en underjordisk hule hele livet. De er fastspændt, og alt de ser, er skygger, der kastes på en væg. Bag fangerne går vogtere rundt med fysiske efterligninger af ægte ting, altså kunstige træer, huse, dyr osv., og bag dem er der et bål, som forårsager skyggerne.

Er det underligt, at fangerne tror, at skyggespillet er det egentlige liv for dem? At alt de taler om, er hvordan skyggerne forandrer sig, og hvad det betyder? Nej. De har ikke noget andet at tale om. De forstår ikke, at de lever i en illusion. Deres eneste håb er at møde en Sokrates: en lærer, der stiller de rigtige spørgsmål og får dem til at tænke dybere over det, de opfatter.

Hulelignelsen skal sige noget om menneskets grundvilkår. På trods af vores højt udviklede mentale evner er vi også intellektuelt dovne og lader os let villede. Vi vil gerne tro, at det, der fremstår som virkeligt, faktisk er virkeligt. Og ikke mindst: der er altid nogen, der vil have os til at opfatte verden på en bestemt måde.

De, der manipulerede Platons fanger, havde bål og kunstige figurer til rådighed. De, der manipulerer os og vores børn i dag, har verdens mest avancerede og afhængighedsskabende digitale teknologier, herunder kunstig intelligens (KI).

Kan vi derfor blive enige om, at lærerprofessionen er et af de vigtigste samfundsfunktioner, der findes? At børn og unge mere end nogensinde har brug for hjælp til at tænke kritisk og finde mening i den kaotiske strøm af information? Tilsyneladende ikke.

I sidste uge kunne man nemlig læse i danske medier, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fået det internationale konsulentfirma Boston Consulting Group til at vurdere, hvor mange lærere der kan spares væk gennem brug af KI i skolen. Firmaet kom frem til, at op mod hver fjerde lærer kan undværes, hvis KI benyttes til forberedelse af undervisning, evaluering af opgaver og interaktiv undervisning, herunder virtuel vejledning gennem KI-assistenter. Millionerne, der spares, kan ifølge DA bruges til at “løse andre arbejdsopgaver i samfundet”.

Dette forslag er så elendigt, at jeg får lyst til at regne ud, hvor mange arbejdsgivere der kan spares væk gennem brug af kunstig intelligens. Pengene kan vi bruge til at ansætte flere pædagoger og lærere.

For det første er KI-assistenter som ChatGPT upålidelige og producerer hele tiden fejlinformation. En tidligere artikel fra nævnte Boston Consulting Group påpeger, at “KI udviser en velkendt tendens til at producere fejlinformation. Alligevel kan mennesker være modvillige til at stille spørgsmål ved det, som KI producerer, især efterhånden som teknologien bliver mere sofistikeret” (How will AI change the way we learn, 2024).

Man spørger sig selv: Hvordan skal den enkelte lærer hjælpe børn og unge med at gennemskue fejlinformation, hvis hver elev har sin egen KI-assistent, som producerer tilsyneladende troværdige tekster, billeder og videoer i et rasende tempo, samtidig med at vi skærer en fjerdedel af lærerstanden væk? Det giver ikke mening.

For det andet kan en lærer en række ting, som ingen KI kan, for eksempel fantasere, tænke nyt og forestille sig en radikalt anderledes verden – sammen med eleverne. Generativ kunstig intelligens gætter sig altid frem til svaret (eller spørgsmålet) ud fra allerede eksisterende information, typisk baseret på det, den finder på internettet. I et interview om sin nyeste bog, KI: den menneskelige faktor, påpeger den norske videnskabsjournalist Bjørn Vassnes derfor, at øget brug af KI vil betyde “mere af det samme, men de nye grænseoverskridende løsninger vil vi højst sandsynligt gå glip af” (“KI vil hemme innovationen”, Klassekampen 3.10).

En levende lærer med naturlig intelligens kan motivere og udfordre gennem brug af humor eller ironi. Vedkommende kan tage beslutninger baseret på skøn og vurdere, hvad eleverne har brug for ud fra intuition, kropssprog, stemninger i klasseværelset eller kendskab til den enkeltes situation.

Hemmeligheden bag den sokratiske metode var ifølge Platon evnen til at forstå, hvor den lærende befinder sig erkendelsesmæssigt, og møde vedkommende der. Du kan godt få ChatGPT til at stille dig sokratiske spørgsmål, men den har ingen idé om, hvilket spørgsmål lige netop du har brug for at udvikle dig.

Ikke mindst kan en lærer bruge sin egen person og hele registret af menneskelige følelser i mødet med elever. Vi husker vel alle en lærer, der fik os til at føle os stolte over en præstation eller flove over noget dårligt, vi havde gjort? Én, som var et eksempel til efterfølgelse gennem sin person og væremåde? Der er ingen garanti for, at det netop er denne lærer, der bliver byttet ud med en robot, hvis DA får sin vilje.

Jeg er på ingen måde modstander af at effektivisere arbejdsopgaverne for lærerne gennem god brug af KI. Men lad os sørge for, at den frigjorte tid skaber mere kontakt mellem lærer og elev, ikke mindre. Ellers frygter jeg, at dette er første skridt på vejen tilbage ind i Platons hule.

Publiceret i Politiken den 10.10 2024